Med sit hold af kvindelige »badass motherfuckers« forsøger ’Birds of Prey’ at dekonstruere en mandsdomineret superheltegenre med selvironisk girl power og pangfarvet oprør. Det er færdiglavet feminisme tilpasset tidsånden, så underholdningsindustrien kan virke frisk og funky. Det er veloplagt og energisk og skide irriterende.
