En hemmelig rapport viser, at cykelsportens antidopingenhed har efterforsket, om den nok mest berygtede læge i idrætten atter er aktiv i skyggerne – men uden at sende en sag videre til disciplinærsystemet. Uanset hvad skaber tanken om Michele Ferrari stadig rystelser i sporten. Han slog sit navn fast i 1980’erne, da han som assistent for en dopingkonge havde en finger med i en mytisk rekord. Det her er det første af fire kapitler i fortællingen om Michele Ferrari.