Mads Brüggers far lærte ham slipsets hemmelighed og indviede ham i koderne i magtens tøj. Alligevel holder han af at smøge skjorteærmerne op og lade kroppen kigge frem. Og så har han tidligt forstået, at pænt og dyrt tøj kan åbne døre og indgyde respekt. I serien ’Under tøjet’ har vi interviewet en række mennesker om deres personlige forhold til tøj. Her er det dokumentarist og chefredaktør Mads Brügger, der fortæller.