»Jeg har været domineret af de mænd. Magtfar, krigsfar, kunstnerfar, værtshusfar ...«
Sent på aftenen dagen før nytårsaften fik Thomas Boberg et syn. En skygge trådte bogstavelig talt ud af væggen på digterens arbejdsværelse på Fejø, hvor han det sidste halvandet år har boet med sin familie. Det var far. Djævlefar. Patriarken. Alle fædrene i hans liv samlet i én figur. Det blev et opgør, som har udmøntet sig i digtsamlingen ’69 dæmoner’ og en helt ny frihed.