Nyhedsbrev avisen 16. juli
Sundhedsplatformen er blevet skældt hæder og ære fra, siden den blev indført i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ventetiden for kræftpatienter er vokset, overvågningen af kræftbehandling brød sammen og faldende aktivitet har kostet millioner af kroner. Nu viser det sig, at ledelsen i de to regioner i juni sidste år afskar sig fra muligheden for at hurtigt og billigt at udskifte Sundhedsplatformen med det patientjournalsystem, som resten af Danmark er ved at gået sammen om. Det var ikke »rationelt«, siger Søren Lauesen, der er professor ved IT-universitet i København: »Jeg mener, de burde have sagt ja til optionen«. Region Sjællands it-direktør, Per Burchwaldt, begrunder afslaget med, at man ikke ønskede en option til noget, som var »ukendt«. Samtidig ville det være »demotiverende« for personalet, der arbejdede med at få Sundhedsplatformen til at fungere.