Da storbanken blev pengevaskeri for kriminelle russere og familiemedlemmer tæt på Putin
I årevis fungerede Danske Banks filial i Estland som central for hvidvask af sorte penge. Mere end 50 milliarder kroner har angiveligt passeret Danske Banks vaskeri i Estland, der både har serviceret den russiske efterretningstjeneste og medlemmer af den russiske præsident Putins familie. Nu venter alle på, om bankens og politiets undersøgelser vil få hovederne til at rulle i det danske hovedsæde.