Sara Bro: Jeg har været ved at aflyse det her interview en trilliaaard gange
Sara Bro har selv svært ved at sætte ord på det. Måske er det, fordi hun aldrig har talt om det før. Men i løbet af hendes karriere på radiokanalen P3, egentlig siden hun var barn, har noget naget hende. En frygt for, at det bliver afsløret, at hun faktisk er ret genert, selv om hun godt kan lide at stille sig frem. Det gør hun også i aften, når hendes talkshow ’Sara Bro på DR2’ har premiere.