Anja Følleslev tager ædru på Roskilde: »I dag føler jeg mig ikke presset til at drikke. Jeg er blevet fuldstændig kold i røven«
Roskilde er musik, fællesskab, lejrliv og … druk. Men kan man tage på Roskilde uden at drikke? Det sætter vi fokus på i denne serie, hvor vi taler med en række personer, der har valgt enten at tage ædru på Roskilde eller at drikke meget lidt. En af dem er Anja Følleslev, der aldrig har været en, der drikker vildt meget, blandt andet fordi hun har set, hvad alkohol gør ved folk.