Efter en klar sejr over Ellen Trane Nørby skal Inger Støjberg agere partiløjtnant og næstformand til den nyvalgte partiformand Jakob Ellemann-Jensen. De deler nu et historisk stort ansvar for at gøre op med partiets fløjkrige og skabe et troværdigt borgerligt regeringsalternativ.