Kurven skal tage et dramatisk knæk nedad for at undgå katastrofen
Med 2.000 smittede dagligt er vi langt fra målet, hvis vi skal undgå en stejl smittekurve, når den britiske variant dominerer fra midten af februar. Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut siger samtidig, at det er »ret sandsynligt«, at vi i Danmark vil se flere eksempler på varianter af coronavirus, der er lige så smitsomme som engelske B117.