Stilhed kan være kvælende, foruroligende og pinlig. Men der findes også en god stilhed, der giver os mulighed for at lytte til, hvad vi længes efter, og hvem vi er. Det siger den svenske præst og forfatter Tomas Sjödin. Selv var han midaldrende, før han for alvor opdagede stilhedens kraft. Nu udforsker han den i bogen ’Lyden af stilhed’.