Hver anden smittet får negativt svar efter lyntest
Om lidt åbner samfundet igen, og lyntests er et vigtigt værktøj i den proces. Men hver anden smittet bliver slet ikke fanget i en lyntest, viser nye SSI-tal. Hele 1.910 personer med coronavirus i kroppen har fået et negativt testsvar. Testene er upræcise, men brugbare til overvågning af smitte, lyder det fra Statens Serum Institut. Hver anden smittet bliver slet ikke fanget i en lyntest. Alligevel bruger vi dem i stor stil, inden vi ser venner og familie.