»Jeg er nået derhen, hvor jeg er okay med at dø alene. Hvis jeg ender mit liv helt isoleret, finder jeg fred i det«
Digtsamlingen ’På min huds sorthed’ handler om hjemløse kroppe. Sådan en har samlingens forfatter, 29-årige Aaiún Nin, selv. Digteren er sort, lesbisk afvist asylsøger og bor midlertidigt i Polen, udvist af Danmark. I sin lyrik og i sit liv prøver Aaiún Nin at finde svar på, hvad hjem er, hvis det ikke kan være et fysisk sted.