Hvorfor elsker nogle af os tæring og forfald? Går på kunstudstilling i gamle cisterner, til koncert i udtjente pakhuse og nyder synet af skimlede vægge og andre tegn på tæring? ’Røv mytologisk’ kaldte en ung Lars von Trier alt, hvad der var rustent, sodet og sprækket. Men hvordan bliver slid til æstetik? Er der en mening med patina, eller er flirten med forfaldet bare en dekadent hobby for de velbjærgede?
