Om få år vil Danmark mangle over 20.000 ingeniører, men optagelsestallet falder
Tilbagegangen i antallet af optagne på landets ingeniøruddannelser kan sætte en stor kæp i hjulet på Danmarks grønne omstilling og digitaliseringen af samfundet, mener Ingeniørforeningen. Branchen kæmper i forvejen med uløste opgaver, fordi de ikke kan finde medarbejdere.