»Åh nej! Ikke mere af det, tak!«, tænkte jeg, da håndboldens diktator kom med udvidelse. Nu må jeg komme med en bekendelse
I fem år har IHF’s præsident, Hassan Moustafa, stået model til kritiske spørgsmål om udvidelsen af håndbold-VM fra 24 til 32 nationer. Men uanset egypterens motiver for at lade turneringen vokse, har udvidelsen vist sig at være en gave til håndbolden.