Safi flygtede alene fra Afghanistan til Danmark, da han var 12 år. Han troede, at han aldrig skulle se sin familie igen
Safi på 18 år er vokset op i Afghanistan. Han fortæller, at han blev kidnappet af Taleban, stak af fra en religiøs skole og flygtede til Danmark uden sin familie. Men med hjælp fra Røde Kors og 34.000 kroner fra en gruppe frivillige blev han genforenet med sin mor og sine søskende.