Han er manden bag danmarkshistoriens største svindelsag: »Folk som mig har ingen moral«
Der er gået et år, siden Sanjay Shah efter ønske fra Danmark blev anholdt og fængslet i Dubai. Og det er syv uger siden, Shah tabte i sit sidste forsøg på at undgå at blive udleveret til en retssag i Danmark. Men han er stadig ikke på dansk jord. I den kommende uge ventes Retten i Glostrup at beslutte, om retssagen mod Sanjay Shah kan begynde i august som planlagt, eller om den skal udsættes. Igen. Her er et portræt af manden, som gennem syv år har været ansigtet på milliardsagen om svindel med dansk udbytteskat.