Japansk succesforfatter udgiver ny bog på dansk: »Det handler om at skrive som menneske og ikke som kvinde«
Japansk litteratur er populær i Danmark, hvor alle læsere kan sige Murakami på slæbende dansk. Det var dog Hiromi Kawakami, der trak fulde huse på LiteratureXchange-festivalen i Aarhus sidste uge med sine bøger om små eksistensers store liv. De frygter den store kærlighed og er bange for at blive voksne. Og så kan de af og til få en fin snak med en afdød.