Fagbevægelsen sejrede ad helvede til. Siden har fagforbundene mistet medlemmer i tusindvis
I fagbevægelsens storhedstid var Thomas Nielsen som formand et symbol på den stærke mand med selvbevidste kommentarer og høj cigarføring. I dag mister fagbevægelsen medlemmer, og den gule fagforening, Det Faglige Hus, stormer frem. På torsdag skal fagbevægelsen vælge ny formand, men i dag er formandens direkte indflydelse ændret til først og fremmest at være lobbyist på Christiansborg. Forbundslederne vil fastholde magten over overenskomsterne.