Til sin konfirmation rejste Claus Meyer sig op og holdt tale: »Men mine forældre. Dem har jeg ikke noget at takke for«
Stjernekokken og iværksætteren Claus Meyer har hele livet kæmpet for at vinde anerkendelse. Han blev svigtet af sin far og mor, da han var barn, og det har siden både været en drivkraft og gjort ham sårbar. Nu har han skrevet en biografi om sit liv. Lige fra åbenbaringen ved at opdage det franske køkken og senere udvikle det nye nordiske køkken til den fejlslagne økonomiske satsning på Food Hall og restauranter i New York. Han har nu rejst sig igen.